|
Den
muslimske gravplads i Brøndby er det første
muslimske begravelsessted i Danmark, der ikke
ligger i tilknytning til en kristen kirkegård.
Pladsen, der under nogen medieopmærksomhed blev
muliggjort af en lokalplan, vedtaget af Brøndby
Kommune i 2001, ligger i den grønne kile mellem
Brøndbyøster og Avedøre, ved siden af Hvidovre
Hospitals psykiatriske afdeling syd for
Brøndbyskoven. Den dækker et område på 50.000
m2, hvoraf de 32.000 m2 må anvendes til
gravpladser. På denne baggrund vurderes det, at
gravpladsen har kapacitet til at rumme mellem
6000 og 8000 muslimske grave, hvilket skulle
kunne dække behovet 60 år frem i tiden.
[1] Pladsen blev indviet den 22. september 2006
med deltagelse af blandt andre kirkemini¬ster
Bertel Haarder og integrati¬onsminister Rikke
Hvilshøj. Indvielsen af gravpladsen blev af
formand for Dansk Islamisk Begravelsesfond,
Kasem Ahmad, kaldt for den vigtigste historiske
begivenhed for muslimer i Danmark.
[2] Historie Planerne for gravpladsen går
tilbage til begyndelsen af 1990'erne, hvor en
række muslimske organisationer og trossamfund
arbejde på dens muliggørelse.
[3] På dette tidspunkt var grunden i Brøndby dog
ikke i betragtning, og arbejdet bestod i at lede
efter egnede lokationer forskellige steder i
Danmark. Det var imidlertid ikke muligt at finde
et område, idet kommunernes lokalplaner ikke
tillod opførelsen af gravpladser. Indsam - som
på daværende tidspunkt var Danmarks største
indvandreorganisation - valgte at klage til
daværende kirkeminister Margrete Vestager over
forløbet af kommunernes og kirkeministeriets
sagsbehandlingen, som organisationen fandt for
langsom. Senere i 2001, da posten som
kirkeminister var blevet overtaget af Johannes
Lebech, lovede han, at der ville være fundet en
grund til formålet ved udgangen af samme år.
Efter Lebech havde udtalt dette til medierne,
henvendte daværende miljøminister, Svend Auken,
sig til Lebech og fortalte, at han havde fundet
en egnet grund. Auken havde forud for denne
henvendelse kontaktet til Brøndby Kommune, og
borgmesteren - Kjeld Rasmussen - tilbød et areal
på omkring 4,5 hektar til en pris af ca. kr.
700.000. Problemet var dog - som det
efterfølgende kom frem - at skødet på denne
grund siden 1930 havde været ejet af Københavns
Kommune.
[4] Det kom hurtigt på tale, at løsningen på
dette var, at Brøndby Kommune skulle overtage
grunden. Men daværende overborgmester i
Københavns Kommune, Jens Kramer Mikkelsen,
vurderede, at grunden var kr. 21,5 millioner
værd. Den store forskel mellem Brøndby Kommunes
og Københavns Kommunes vurderinger skyldtes, at
de to ikke var enige om, hvorvidt grunden lå i
landzone eller byzone.
[5] Brøndby Kommune - med borgmesteren i spidsen
- valgte på dette tidspunkt at ændre lokalplanen
for området, således det fremgik tydeligt, at
der var tale om landzone. Dette gjorde, at
grunden efterfølgende kun måtte bebygges med 1%,
hvilket akkurat tillod en mindre begyggelse, som
fx et bedehus. Det gjorde endvidere, at kommunen
var juridisk forpligtet til at købe grunden; og
de to kommuner kunne begynde forhandlingen om
prisen - en pris, der som følge af, at grunden
nu var landzone, måtte ligge nærmere kr. 700.000
end kr. 21,5 millioner.
Forhandlingerne trak imidlertid ud, fordi de to
kommuner stadig havde uoverensstemmelser om
grundens pris. For Indsams vedkomende lå det dog
fast, at prisen ikke skulle overstige kr. 3
millioner, hvis foreningen skulle kunne rejse
den fornødne kapital til efterfølgende at købe
grunden.
[6] Hverken Brøndby Kommune eller Københavns
Kommune ville give sig, og august 2001 blev det
vedtaget, at en uvildig taksationskommission
skulle vurdere grundens værdi, hvorefter Brøndby
Kommune skulle købe den for denne pris, således
Indsam efterfølgende kunne købe den af Brøndby
Kommune. Endeligt skulle den danske stat
kompensere Brøndby Kommune for forskellen mellem
de 3 millioner, som Indsam kunne betale og det
beløb, den måtte betale til Københavns Kommune.
Snart efter skulle der imidlertid opstå
yderligere forsinkelser, da statsminister Poul
Nyrup Rasmussen imellemtiden havde udskrevet
folketingsvalg.
Efter valget overtog Tove Fergo posten som
kirkeminister, og hendes opfattelse var -
fortalte hun kort efter, hun havde overtaget
posten - at det ikke var statens opgave at
betale kompensation til Brøndby Kommune. Dette
forhindrede dog ikke taksationskommissionen i at
påbegynde vurderingen af grunden. Under denne
proces gik Indsam imidlertid konkurs, og det
muslimske miljø i Danmark stod uden umiddelbar
kapital til at opkøbe grunden. Konkursen førte
til, at 27 muslimske organisationer i januar
2003 gik sammen for at danne Dansk Islamisk
Begravelsesfond, der påny skulle rejse kapital.
Taksationskommissionen - med Kirkeministeriet
som mellemmand i forhandlingerne - slog senere
fast at prisen for grunden højst måtte være kr.
2 millioner. Brøndby Kommune overtog grunden, og
efter en licitation, hvor Dansk Islamisk
Begravelsesfond overtog grunden af Brøndby
Kommune for kr. 3,2 millioner, ejes den nu af
denne fond.
[7] Overtagelsen af grunden fandt sted januar
2005.
[8] Under opførelsen af gravpladsen, der
efterfølgende kunne begynde, blev arbejdet
imidlertid forstyrret af hærværk, der hos de
involverede parter rejste tvivl om, hvorvidt
projektet overhovedt kunne gennemføres. Fx kørte
ukendte gerningsmænd i biler på pladsen og
fræsede hjulspor, ligesom der blev malet
hagekors i græsset.
[9] Kjeld Rasmussen oplevede desuden at blive
udsat for trusler fra nynazizter på baggrund af
hans medvirken til at fremme opførelsen af
gravpladsen.
[10] Formand for Dansk Islamisk Begravelsesfond,
Kasem Ahmad, udtalte nogle måneder før
indvielsen, at flere personer har ytret ønske om
at få flyttet deres afdøde pårørende fra deres
nuværende gravsted til en plads på den muslimske
gravplads i Brøndby.
[11] En sådan handling - understreger Ahmad -
betragtes dog normalt som uetisk inden for
islam, ligesom lovgivningen på området kun i
sjældne tilfælde vil tillade det.
|
